I Det Nye Testamente er der nogle ”huller”. Man hører, at Jesus bliver født, men man hører næsten ikke noget om, hvad han foretog sig som barn. Man hører, at han opstod og fór til himmels, men man hører næsten ikke noget om, hvad han lavede i tiden mellem påske op himmelfart. I århundrederne efter Det Nye Testamente begyndte kristne forfattere at fylde ”hullerne” ud med historier om Jesus, som man eller ikke kendte. Et skrift handler fx om, hvad der skete, da den unge familie med Josef, Maria og Jesus flygtede fra Betlehem til Ægypten. Et andet skrift handler om, at Jesus forklarer sine disciple, hvordan hans kors skal forstås. Ved den lejlighed danser de alle om korset.
Bortset fra den umiddelbare underholdningsværdi, som disse skrifter unægtelig besidder, rejser de også spørgsmålet om, hvorfor det er vigtigt at fortælle nye historier om Jesus. For det fortsætter jo indtil i dag, hvor der også med jævne mellemrum kommer nye udgaver af Jesu historie, som mener at kende ”sandheden” om ham. Disse historier har helt sikkert ikke historisk værdi, men hvorfor er de så fascinerende?

Foredraget vil præsentere nogle af de mest farverige, sjoveste og mærkeligste skrifter om Jesus fra antikken og stille spørgsmål om, hvad der sker, når man bliver ved med at interessere sig for Jesus og fortælle nye historier om ham.