Den anden af to eftermiddage om Søren Kierkegaards syn på politik, enevælde og demokrati ved sognepræst Ole Buchardt Olesen.

Når vi hører navnet Søren Kierkegaard, tænker de fleste på tro, eksistens og det enkelte menneskes valg. Men Kierkegaard havde også et skarpt blik for samfundet og de politiske forandringer, der prægede hans samtid. Ikke mindst begivenhederne i 1848 i Europa og herhjemme med overgangen fra enevælde til demokrati undgik ikke hans årvågne opmærksomhed.

Lad det være sagt: Kierkegaard var ikke nogen begejstret tilhænger af demokrati – eller pøbelvælde, som han nedladende kaldte det. Ud fra sin forståelse af folkestyre, udviklede han sine tanker om menneskefrygtens tyranni - altså flertallets almagt - som ifølge Kierkegaard fører til både dumhedens regime og en evig leflen for flertallets laveste fællesnævner. Samtidig så han også tydeligt enevældens begrænsninger og forholdt sig med både alvor og ironi til magthaverne omkring sig – herunder kong Christian den 8.

Der er fri entré til foredragene og kaffe og lidt sødt undervejs.