Gilleleje Kirke

Åbningstider

Gilleleje Kirke er normalt åben fra kl. 09.00 - 16.00 fra 1. april til 1. november. Der vil være lukket under kirkelige handlinger såsom dåb, vielser og bisættelser/begravelser. 

Der er ikke adgang til loftet uden særlig aftale. Der afholdes offentlige omvisninger om sommeren. Klik her for datoer. 

Kirken

Gilleleje Kirke blev bygget på fiskebefolkningens helt eget intiativ. 
Det skete kort tid efter reformationen i 1536, formodentlig allerede i 1538. Da rejste der sig en efter forholdene er stor og anseelig kirkebygning på bakken oven for fiskerleje, præcist der hvor kirken ligger den dag i dag. Det må have været et imponerende bygningsværk i forhold til de lave hytter og fiskerhuse på strandengene nedenfor. Denne kirke havde stort set samme udseende, som nutidens kirke har, med de samme store tagflader. Men den var opført i bindingsværk. 

Kirkebyggeri en en urolig brydningstid

Da Gillelejerne begyndte at lægge planer om at bygge deres egen kirke, befandt Danmark sig i en dramatisk og spændingsfyldt periode. Først var der Christian den 2.'s langvarige strid med de priviligerede stænder om magten. Så var der den kongeløse tid, da hans efterfølger Frederik den 1. døde i 1533. Det benyttede hansetaden L'ubeck til et forsøg på at overtage magten i Danmark - og dermed kontrollen over handelen i hele Østersøområdet. 

Når adelen og kirkelederne ikke kunne blive enig om at vælge en ny konge efter Frederik den 1., skyldtes det først og fremmest danskernes opdeling i katolikker og protestanter. Efter Luthers 95 teser i 1517 mod den katolske kirkes handle med aflad havde reformationen i den grad fænget både religiøst og politisk i hele Nordeuropa. Også i Danmark, hvor Luthers tanker og lære især slog rod i byerne og blandt adelen, mens bønder og kirkens folk ønskede at fastholde den katolske tro. 
Lübeckerne overfaldt Danmark i 1533 under ledelse af grev Christoffer af Oldenburg, som fik støtte fra de danske bønder og borger, der drømte om af få genindsat den fængslede kong Christian den 2. Dermed var der borgerkrig i Danmark. Man kalder den Grevens Fejde efter grev Christoffer. 
Lang om længe fik adelen i 1534 valgt Frederik den 1.'s ældste søn Christian til ny konge. Kirkeledene var stærkt imod det, for Christian den 3. var ivrig lutheraner. Men han var også en dygtig hærfører og besejrede i løbet af de næste par år både lübeckerne og oprørerne og kunne i 1536 indføre den luthersk-evangeliske kirkeordning i Danmark. 

Gilleleje, et luthersk fiskerleje

Indtil ca. 1500 var Gilleleje kun en mindre sæsonplads, hvor man boede i hytter og telte i sildetiden fra høst og indtilk hen på efteråret. Men fangst af andre arter, bl.a. torsk, skabte grundlag for et helårserhverv - og dermed en helårsbebyggelse - og sådan opstod Gilleleje som en lille fiskerby i begyndelsen af 1500-tallet. 

De urolige tider i 1530'erne ramte også det nordlige Sjælland. Søborg Slot blev ødelagt og aldrig genopført. Esumr Kloster og dets store jordbesiddelser overgik til kongen, der snart påbegyndte nedrivningen af dette Nordens største kloster, hvoraf kun en enkelt bygning blev bevaret til kongens administration af området. 

Man kan godt forestille sig, at fiskerne har opnået gode fortjenester i disse krigstider på afsætningen af deres fisk, måske ikke mindt til kongens hær. Der er nemlig ingen tvivl om, at gillelejerne var loyale over for Christian den 3. og den lutherske tro, og at kongen til gengæld holdt hånden over dem, da de brød med Søborgpræsten, og byggede deres egen kirke og ansatte Hans Lauritzen som deres præst. 

Gillelejes første præst

Der vides ikke meget om Hans Lauritzen. Måske var han en ung konverteret munk fra Esrum? Måske var han en lutheransk aktivist fra Jylland eller Malmø? Vi ved kun, at gillelejerne havde ham som præst i 46 år, helt frem til hans død i 1584, udet et samtidigt brev fortæller, hans enke, Anne Madtzdatte, herefter fik lov til at blive boende i præsteboligen på krongården Nillerup (Nellerupgård). 

Det huede ikke Søborgs sognepræst fra 1522 til 1570, Jørgen Hansen, at gillelejerne havde revet sig løs og skabt deres eget kirkeliv. Han mistede jo også dermed en del af sin indtægter, nemlig den "rente med fisk" (tiende), som gillelejerne nu aflønnede Hans Lauritzen med. Men han klagede ikke til kong Christian den 3. Det er bemærkelsesværdigt, og det kan man kun undre sig over. Kan det tænkes, at han og Søborgmenigheden stadig holdt fast ved mange af de katolske traditioner? 

Han var jo katolsk præst for menigheden i hele 14 år før reformationen, og bønderne holdt uden tvivl fast ved mange af de katolske traditioner. Måske frygtede han for at få rettet reformationskongens søgelys alt for skarpt imod sig og sin embedsførelse?

Først 20 år senere - straks efter Christian den 3. 's død i 1559 - klager han til den nye konge, Frederik den 2., der bestemmer, at gillelejerne kan beholde deres præst, til han får et andet kald eller dør, og at Gilleleje derefter atter skal underlægges sognepræsten i Søborg Sogn. Sådan blev det, og det kom til at være lige til 1923m da Gilleleje endelig blev et selvstændigt sogn, dog med egen præst fra 1903. 

Man kan sige, at gillelejerne allerede i 1500-tallet dannede Danmarks første valgmenighed, mange hundrede år før dette overhovedet blev muligt ved lov. Det skete nemlig først i 1868.

En luthersk pionerkirke

Gilleleje Kirke lå ubeskyttet for vind og vejr. Den var synglig langvejs fra ude på havet, og vi ved fra et påbud i 1831 om at få den hvidtet ordentligt, at den også tjente som sømærke. Dengang i sandflugtens tid var der ingen skærmende træer, der kunne give lidt læ for storm og regn. Det sled på bygningen, og det var ikke altid, at fiskerbefolkningen havde råd til at vedligeholde deres kirke. F.eks. gav kongen i 1578 lensmanden på Kronborg ordre til at lade den reparere. 

I 1720 blev kirken laft ind under Kronborg rytterdistrikt, og i årene 1736-41 blev den titalt ombygget af de håndværksmestre, der arbejdede for kongen på distriktets kirker: murer Christopher Hansen, snedker Jens Christensen og maler Hans Nielsen samt deres folk under ledelse af inspektør Helt. Man udskiftede bindingsværk med fast mur, men beholdt tagværket. Første år gjaldt det korpoartiet. Tagbjælker og spørg blev understøttet af midlertidige stivere. Så blev alt bindsværket fjernet, et solidt kampestensfundament blev gravet ned, hvoefter de fem nuværende polygonsider blev muret op. To af siderne fik jernvinduer. 
Siden kom turen på samme måde til resten af kirkens mure. Tagværket stammer således fra 1500-tallet, mens mure og gulve fra 1700-tallet. De munkesten, der ses hist og her i murværket, især i soklen, stammen uden tvivl fra Esrum Kloster eller Søborg Slot. Tagrytteren - kirkens smukke, slanke spir med klokkerne - blev også fornyet i 1741 og i 1747 forsyntet med et tårnur med urskiver både mod syd og mod nord. Det er udført på urmager Ingvard Hansens værksted i Ballerup. Det mekaniske værk står stadig i sit oprindelige urhus på kirkeloftet. Først i 2009 blev det erstattet af et el-drevet værk. 

Kirkens arkitektur er enkel og prunkløs, og dem fremstår helt anderledes end landets talrige kirker fra middelalderen. Sognepræst i Gilleleje Leif Holmstrøm beskriver den således i en artikel i Holbo Herreds Kulturhistoriske Centeres Årbog 2005:

"Uden den traditionelle opdeling med skiv og våbenhus til menigheden - og kor og apsis til gejstligheden - har kirkens arkitektur udgjort et biollede på den lutherske grundtanke, at præsten ikke skal fungere som et forbindelsesled mellem Gud og menighed, fordi alle er lige for Gud. Luther sagde, at enhver, som er krøbet ud af dåben, selv er præst, bisp og pave, og derved gjorde han op med den hierarkiske struktur, den katolske kirke var bygget på ...
Gilleleje Kirke er således efter alt at dømme den første danske kirkebygning, hvor menigmand befandt sig i samme rum som præsten."

Jøderne på kirkeloftet

Denne kirke blev scene for en meget dramatisk hændelse under 2. Verdenskrig. Den tyske besættelsesmagt indledte den 1.-2. oktober 1943 en veritable klapjagt på alle danske jøder,. Heldigvis havde en behjertet tysk embedsmand forinden givet politikerne Hans Hedtoft og H.C. Hansen et praj om nazisternes forestående udryddelsesaktion i Danmark. Denne melding gik sraks videre til Mosaisk Trossamfund, hvorefter de fanske jøder skyndsomst "gik under jorden" med henblik på om muligt at flygte over Øresund til det nuetrale Sverige. 

Det lykkedes over al forventning og takket være en enestående hjælp fra den brede danske befolkning. Ikke mindst gillelejerne - der var 1.700 af dem på et tidspunkt - var særdeles aktive. Herfra blev ikke mindre end ca. 1.300 af Danmarks i alt godt 7.000 jøder bragt i sikkerhed i Sverige - altid med liv og fartøjer som indsats. 

Men natten mellem den 6. og 7. oktober 1943 gik det galt. Et stort antal jøder var skjult på kirkeloftet, hvor de afventede videre transport til Sverige. De blev angivet af en dansk stikker og faldt alle 80 i Gestapos hænder på nær én eneste, en ung mand på 17 år, Gert Liljenfelt, der havde skjult sig i tagrytteren ude i den fri luft. Tyskerne fandt ham dog næste
formiddag, og han blev bragt ned mere død end levende. Men under transporten til Shellhuset lykkedes det ham helt mirakuløst at flygte hen over Rådhuspladsen.
Forfatteren lektor Christian Tortzen fortæller i sin bog ”Gilleleje Oktober 1943” om den dramatiske begivenhed, der fandt sted i Gilleleje Kirke den oktobernat:

”På kirkeloftet fik flygtningene et ophold på 14-16 timer. Kirkeuret, hvis værk er anbragt i et brædderum midt på loftet ved stigen op til tagrytteren, talte de lange minutter. Mørket kom ved 18-tiden, udenfor var det overskyet med ret kraftig sydlig blæst og en halv snes graders varme. Vinden susede ind mellem tagets tegl. De mange mennesker krøb sammen på de store bjælker, der ligger på kryds og tværs over gulvet. Tæpperne og det varme tøj, som var blevet bragt dem, forslog ikke vidt. Ved midnat blev den lille kirke omringet. Flygtningene derinde kunne høre tyskerne og gennem tagvinduerne se, at de opstillede maskingeværer og projektører. De buldrede på døren og truede med at sprænge den … Lederen inde i kirken var til sinds at lade tyskerne komme ind ved egen hjælp, men flere af flygtningene bad ham om at åbne. Situationen var håbløs, og han gav efter for deres ønske. Gestapo-folk og soldater stormede ind … 
Tyskerne fandt hurtigt op på loftet, hvor de rettede lygter og våben mod deres ofre. En af flygtningene, fru Korzen, havde en sort olieregnfrakke med. Den lod hun ligge tilbage på loftet — den får jeg aldrig mere brug for, tænkte hun. Fangerne blev ført ned i projektørlyset og videre ad Hovedgaden til Menighedshuset.”

Gestapo kørte fangerne i ”kreaturvogne” til Horserødlejren. Derfra blev de senere sendt til koncentrationslejren Theresienstadt i Tjekkoslovakiet. Heldigvis vendte de fleste levende hjem til Danmark efter krigen, men alle var mærket for resten af livet af deres uhyggelige oplevelser som fanger hos nazisterne.

Kirkens inventar

Orglet er fra 1969, bygget af Frobenius & Co. Det har 11 stemmer fordelt på to manualer og pedal og er indbygget i vestpulpituret, der stammer fra 1742.

Kirkebænkene er i nygotisk stil. De er fra 1836, men er i nyere tid malet grå i to nuancer og forsynet med mellemblå siddehynder.

Messinglysekronen over kirkens midtergang er fra 1730 og smukt dekoreret. På den store kugle nederst står indgraveret: ”IKKE OS HERRE, IKKE OS, MEN GIV DIT NAVN ÆRE”, et citat fra Salmernes Bog 115. Desuden står der: ”IC MØLLER KPDE”, hvilket dækker over giverens og hans hustrus navne.
Kirken er desuden i nyere tid forsynet med fire messinglysekroner samt fire lampetter i messing på korrundingens vægge.

Kirkeskibene er både konkrete og symbolske. ”Navigare necesse est”, det er nødvendigt at sejle: Menigheden sidder i kirkebygningens skib, og livet er en sejlads. Det kan ikke undre, at en fiskerby som Gilleleje har ikke mindre end fire skibsmodeller hængende i sin kirke.

Skibsmodellen længst mod vest nærmest kirkedøren er en model af toldvæsenets skonnert ”Argus” fra 1854. Den er ophængt i kirken o. 1870, bygget og skænket af Sv. Esmann, Gilleleje.

Det næste skib er den elegante brig ”Anna”, bygget af lods Henrik Larsen, Gilleleje, da han lå indefrosset i Skt. Petersborg 1829-30. Ophængt den 29. februar 1830.

Efter den store messinglysekrone hænger barken ”Henry”, skænket til minde om en søn af fisker og tømrer Niels Clausen, Gilleleje. Ophængt i 1924.

Det sidste skib nærmest koret er den tremastede fuldrigger ”Ferdinand Larsens Minde”. Skibet hed oprindeligt ”Laura” efter bygmesterens datter. Modellen er bygget og skænket af sømand og senere sejlmager Ferdinand Larsen, Gilleleje, og ophængt o. 1870.

Salmenummertavlerne er fra 0. 1900 med hvidgrå ramme og forgyldte topstykker.

Døbefonten har sin egen historie. Den oprindelige pragtfulde stendøbefont blev i 1836 uden større forståelse kasseret og erstattet af en bemalet træfont ”i tidens stil” med et dåbsfad af tin (nu i Gilleleje Museum). Den gamle stenfont blev smidt på stranden. Herfra hentede en gårdejer fra Strand Esbønderup den hjem som vandingstrug til kreaturerne, indtil den
i 1907 blev skænket til Asminderød Kirke.

Nogle år senere blev gillelejerne imidlertid trætte af deres trædøbefont, og det lykkedes da via Nationalmuseet at finde frem til en smuk gammel døbefont i grovkornet rødlig granit på en fod af grå granit. Den stod i kælderen på Frederiksborg Slot. Den blev skænket til Gilleleje Kirke og blev forsynet med et smukt dåbsfad af messing. Det er fremstillet af kunstkobbersmed Hans Andersen, Helsinge, som i bunden har udhanret tre fisk. Om motivet skrev pastor Christian Hornemann Leth dengang: ”Det passer på Fiskerbyen — men først og fremmest skal Motivet pest på Dåbens Grundlægger: Jesus Kristus — Guds Søn.” - Fisken er det ældste kristne symbol. Det skyldes, at de første bogstaver i ”Jesus Kristus, Guds Søn, Frelser” på oldgræsk danner ordet IKTYS, der betyder fisk. Derfor brugte de første kristne menigheder, der led under forfølgelser, tigge, af en fisk som en hemmelig tilkendegivelse af trosfællesskabet. Døbefont og dåbsfad blev taget i brug i 1918.

Prædikestolen har stået i kirken siden ca. 1650. Den er i barokstil, og dens fire fag viser de fire evangelister. Figurerne er udført med fyldigt draperi og bevægelse.

Øverst et citat fra Lukasevangeliet, kap.11, vers 28 i udskårne, forgyldte bogstaver: ”LUCÆ CAP XI: SALIGE ERE DE SOM HØRE GVDS ORD 0C BEVARE DET”. Hjørnerne mellem billedfelterne er forsynet med englehoveder.

Prædikestolen har en del forgyldning og lidt farver i rødt, grønt, blåt og gråt, men alt i alt er der tale om en standard-prædikestol fra tiden.
Bæresøjlen blev fornyet i 1836 og trappen i midten af 1900-tallet.

Timeglassene på væggen over prædikestolen er fra 1700-tallet og minder om, at der dengang var grænser for, hvor lang tid en præst måtte prædike under gudstjenesten. Det hedder herom i Christian den 5.'s Danske Lov fra 1683:

”De skulle ej giøre deris Prædikener alt for vitløftige, og ej dem over een Time forlænge den gemeene Mand til Kiedsommelighed og dis mindre Opbyggelse…”

Altertavlen er et maleri fra 1834 i guldalderstil, udført af Professor I.L. Lund fra Kunstakademiet. Motivet er hentet fra Markusevangeljet i kap. 16. Det viser de tre kvinder Maria Magdalene, Maria, Jakobs mor samt Salome påskemorgen foran Jesu tomme grav, hvor de hører englens ord: 
”Vær ikke forfærdede! I søger Jesus fra Nazareth, den korsfæstede. Han er opstået, han er ikke her.” Under billedet henvises der lidt misforstået til Matthæusevangeliet, kap.28. Historien er næsten den samme som hos Markus, men Matthæus omtaler også Pilatus' vagter og kun to kvinder nemlig ”Maria Magdalene og den anden Maria”. 

Øverst på den spidsbuede nygotiske ramme ses tre små tårne. De symboliserer Søborg sogn.

Alterstagerne er i gotisk stil, men har lidt forskellig alder. Den ene er fra 1575. Den anden er i 1614 skænket af ”WELAGT MAND PEDER ANDERSEN RANDULF RADMAND UDI KIØBENHAFVEN TIL KIRKENS BRUG PÅ GILDELEIE”.

Rådmanden har med sin gave uden tvivl erstattet en anden ældre alterstage magen til den fra 1575, der må være gået til på en eller anden måde.

Altersølvet består af kalk, oblatæske med sølvtallerken og vinkande. Kalken er ældst.
Den er sammensat af to forskellige dele: en fod med skaft og knop fra 1662 og et bæger med Frederik den 5.'s monogram fra 1746.

Bægeret er forsynet med en moderne indsats med hældetud. Oblatæsken og sølvtallerkenen er fra 1863 og
magen til Søborg Kirkes. 
Vinkanden er fra 1954, udført af P. Hertz.

Kirkeklokkerne er meget gamle. De har en ret lys klang grundet deres størrelse, den ene højere stemt end
den anden.

Den største måler 65 cm i tværmål. Den er støbt mellem 1588 og 1613 af mester Borchard Quellichmeyer i
København.

Den mindste måler 47 cm i tværmål. Den må have været revnet, for det fremgår af indskriften på den, at
den er omstøbt i 1719: ”ANNO 1719 DEN 27. MAY HAFVER SAL. ANNE PEDER IENSENS I GILLELIE MØLLE LADET DENNE KLOCHE OMSTØBE”.

Klokkeringningen er i dag automatiseret og styres fra kirketjenerens rum ved siden af våbenhuset.

Alt i alt er kirkens inventar beskedent i forhold til så mange andre ældre kirkers. Det er ikke så underligt, da den er opført i en fattig egn blandt fiskerne på Sjællands nordkyst.

Den har intet pragtudstyr eller adelige epitafier, men dog et par ligsten over kongelige embedsmænd: fyrforvalter Peder Iensen Grove, død 1673 og birkefoged Rasmus Laursen Arendrup, død 1703.

Oprindeligt har disse sten ligget i kirkegulvet, men er nu indmuret i kirkens vægge, hvor man også finder et støbejernskors med mindeplade over Maren og Hans Johnsen, der døde i henholdsvis 1848 og 1849.

På den modsatte væg er opsat en ”series pastorum” over kirkens præster med påskriften ”Soli deo gloria”, Guds alene æren.

Der findes desuden to nyere krucifikser, ophængt på henholdsvis nordvæggen og på væggen over prædikestolen.

Sakristiet

Kirkens våbenhus under orgelpulpituret er ikke ret stort, og da der med tiden opstod behov for et moderne handicapvenligt toilet og skifterum, besluttede menighedsrådet at få opført en tilbygning til den gamle kirke.  

Opgaven blev overdraget til Tegnestuen Møllen i Helsingør, og i 2005 stod det nye sakristi færdigt, udført af lokale håndværkere. Ud over toilet og garderobe indeholder det en lille samlingsstue og et lille præstekontor. I
samlingsstuens nordvindue står et smukt, blåt kors af glas, udført af Arresø Glashytte, og på væggen hænger en fin billedvævning af Olga Tesch.

Der er kælder med oplagsplads under det nye sakristi.

Kirkegården

Kirkegården har tre afdelinger: den gamle kirkegård rundt om kirken, den nye kirkegård på Rostgårdsvej og skovkirkegården sammesteds. Den gamle kirkegård på det skrånende terræn mod nord blev o. 1900 udvidet til det dobbelte med et stort areal mod nordøst. Samtidig blev der opført et ligkapel midt for skellet mod nord. Denne kirkegård rummer især gamle Gilleleje-familiegravsteder.

Den nye kirkegård blev indviet i 1924 på en mark, der var en gave fra Nellerupgårds ejer, Valdemar Graae. Kirkegården støder op til den tidligere præstegårds have. Også denne kirkegård er blevet udvidet flere gange — mod øst. Den blev omkring 1980 forsynet med en urneplæne, som i modsætning til de fleste andre urneplæner har små oprette gravsten.

I 2007 kunne man så indvie skovkirkegården på den øverste del af den gamle præstegårdshaves grund, som menighedsrådet havde beholdt, da man i begyndelse af 1980'erne solgte præstegården til private. Skovkirkegården er planlagt af landskabsarkitekt Torben Michelsen, og den danner en meget smuk ramme om nuværende og kommende urnegravsteder.

Den ukendte franske soldats grav

I efteråret 1943 fandt fisker Evald Nielsen fra Gilleleje liget af en ung fransk soldat i havet et stykke nord for byen. Han og kollegaen Erling Larsen bjergede den døde soldat og fik ham ombord på kutterens dæk. Bortset fra uniform og distinktioner, der viste, at det var en fransk soldat, var det ikke muligt at identificere ham nærmere. Evald Nielsen sørgede
diskret for, at soldaten i stilhed - og i al hemmelighed på grund af krigen - blev begravet på den nye kirkegård, hvor man i dag ser hans mindesten lige til højre for midtergangen, når man kommer ind på kirkegården.

Menighedsrådet vedligeholder stedet med blomster i de franske farver og med smuk grandækning i vinterperioden.

Hvert år den 11. november kl. 11 afholdes en lille mindehøjtidelighed ved mindestenen, hvor menighedsrådet og den franske forening Souvenir Francaise lægger friske blomster på graven.

Det er muligt at købe vores folder af Gilleleje Kirke på kirkekontoret. Den koster 20 kr. 

Tegninger: Jette Jørgensen
Tekst: Leif Aidt
Udgivet af Gilleleje Menighedsråd 2009