Hvornår skal jeg gå til præst?

I Gilleleje foregår konfirmationen i foråret, mens du går i 8. klasse. Derfor skal du "gå til præst", mens du går i 8. klasse - hvis du vil konfirmeres.

Du er hjertelig velkommen til at gå med til præst også selvom du ikke vil konfirmeres - eller bare er i tvivl. Vi tilbyder en anderledes undervisning som giver dig en ide om, hvad kristendommen går ud på - og det kan være godt for alle at vide noget om.

Konfirmationer i 2020

I 2020 tilbyder vi konfirmation i Gilleleje kirke Kr. Himmelfartsdag og lørdagen efter. Det er kutume her i sognet, at man bliver konfirmeret af den præst, der underviser i løbet af året.

Vi har fastsat fordelingen for skoleåret 2019-2020:

K2 & M- klasserne tilbydes at kunne gå til præst hos Ole Buchardt Olesen

- og kan derefter blive konfirmeret Kr. Himmelfartsdag torsdag den 21. maj 2020.

K1 & X-klasserne tilbydes at kunnne gå til præst hos Ulla Skorstengaard

- og kan derefter blive konfirmeret lørdag den 23. maj 2020.

Alle børn, som bor i Blistrup sogn og, som har gået på Blistrup skole frem til og med 6. klasse, tilbydes og henvises til undervisning og konfirmation af sognepræst Tina Buchwald i Blistrup sogn.