De, der har mistet

alt, som I,

dem vil jeg tage

bolig i,

usynlig

for alverdens sind,

og bie dèr

på sommervind.

Og ingen sjæl

skal se det ske,

der ikke våger

under sne

på denne kolde

vinterdag

i livets skjulte

spirelag.

Ole Sarvig 1952